Det er ren nostalgi og musikalsk kulturhistorie, når Leif Druedahl fra 78’er Klubben kommer med sine gamle 78’er lakplader og spiller musik i kaffeteltet på sine gamle grammofoner. Lørdag er temaet musik fra 50’erne og søndag er temaet musik fra starten af 1900-tallet. Ind imellem numrene fortæller Leif Druedahl om grammofonpladernes historie og om musikken. Leif har i mange år samlet på de gamle lakplader og etablerede 78’er Klubben for at dele glæden ved den gamle musik med andre.