På denne sidste aften, inden det går løs i pinsen, blev fællesskabet på Græsted Veterantræf hyldet med en helt speciel kage
Siden sidste års træf har der været megen aktivitet. Et program for pinsens træf har taget form og bearbejdet løbende, indeholdende alt fra veterankøretøjer, musik, børnedyrskue til børneteater, militær og meget andet. Dødsdromen og andre genstande er blevet renoveret, så de fremstår sikre og friske til brug. Diverse materialer såsom Facebook-side, hjemmesiden veterantraef.dk, flyers, plakater, program-hæfte med mere er løbende blevet vedligeholdt og udarbejdet. Og en hel masse andre ting som ikke er nævnt her.
Og i de sidste 14 dage, og især de sidste par dage, er der blevet lavet meget arbejde på selve eventpladsen, dødsdromen, telte med mere er opsat, så vores gæster kan få sig en ordentlig oplevelse i pinsen.
Og som det blev specielt bemærket og nævnt i aften, er der kun lutter smil og glade dage og ingen sure miner. Og dette, selvom der kan være udfordringer, som bare skal løses inden det for alvor går løs.
Og hvad var “præmien” så. Jo en helt speciel kage, formet som Græsted Veterantræfs, og Skandinaviens eneste, dødsdrom. Og det var en rigtig god kage til en dejlig kop kaffe eller the.
Så fra Græsted Veterantræfs frivillige, der har knoklet siden sidste år på at stable endnu et fantastisk træf på benene, skal der lyde et “Vi er rede til at byde jer velkommen”.
Så vel mødt til Græsted Veterantræf og
Gammel mekanik, nostalgi og sjov for hele familien.