En ny samarbejdspartner i års træf er Det Grønne Museum. Det smukke og levende museum ligger i fantastiske omgivelser i Auning på Djursland.
Mere præcist hører museet under Kulturministeriet. Museet er en fusion, i 2016, mellem det tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseet og Dansk Landbrugsmuseum og hedder nu Det Grønne Museum, og er samlet på herregården Gammel Estrup på Djursland mellem Randers og Grenaa. På det Grønne museum kan man b.la genopdage sin historie, dette gennem oplevelser omhandlende jagt, landbrug og mad. Alle elementer som er at finde på Det Grønne museum. Et af objekterne, nemlig Hippomobilen, vil i år være at finde på træffet. Og ved man ikke hvad en hippomobil, er så kommer her et hurtigt oprids.
Det er ikke kun i moderne tid, vi har ledt efter alternative energikilder til transport. Omkring år 1900, da automobilet var en ung opfindelse, havde opfinderen Dan Barfoed la Cour udtænkt en mere “miljøvenlig” måde at udnytte hestekræfterne på. Sammen med smeden Hoffman udviklede han et løbebånd med hjul, rat og sæde. På løbebåndet travede en hest, og herfra overførtes kræfterne til hjulene. Fra et kurvesæde bag hesten styrede chaufføren køretøjet – og han kunne endda skifte mellem køretøjets to gear.
De to opfindere forestillede sig, at hippomobilen ville være særligt populær omkring hovedstaden, hvor de handlende kunne bruge den til at fragte deres varer ind i byen. Desværre for de to driftige herrer endte forsøget med, at de brugte længere tid på løbebåndet end hesten, og planerne blev skrottet.
Det har de dog ikke lært noget af på Det Grønne Museum i Norddjurs Kommune, og ud over at være godt for klimaet, giver opfindelsen så også motion. Derfor har museet bygget en kopi af hippomobilen og inviterer alle til at komme forbi og prøve den og genopdage historien.
Se mere til Det grønne museum på deres Hjemmeside.
Se også mere på deres Facebook-side.