Oplev Græsteds uhyggeligste kager

Tør du spise en edderkop eller en finger?

I dag, lørdag d. 26. oktober, er der mulighed for at prøve at spise edderkopper, græskarhoveder, døde fingre eller noget helt fjerde.

 

Kaffedamerne/herrerne står klar på Fredbogaard fra kl. 16.00 for at servere nye spændende kager og meget andet, så man kan smage noget andet end rugbrødsmadder, romkugler eller wienerbrød.

Frem til kl. 21.00 er der åbent hus på spøgelsesgården Fredbogaard og der er også mulighed for at tage en tur i spøgelsestoget, der kører fra den nærliggende station på Græsted Eventplads. Mellem Stationen og spøgelsesgården er der en fakkelsti, så man kan komme sikkert frem og tilbage.

Nederst på siden kan du se nogle af de mange flotte og uhyggelige kager.

Få mere information om arrangementet og om køreplanen for togene på

Halloween med veterantoget

 

Og så skal der lyde en tak til Meny i Græsted, som har været bidragyder med forskellige varer til indkøbspris, du kan nyde på spøgelsesgården Fredbogaard.

 

Klik  på billederne for at se dem i stor størrelse.