Vi søger frivillige til Tarteletterne

Gribskov Tartelet-Festival, som Græsted Veterantræfforening står bag, søger frivillige til denne ene aften som er lørdag d. 21. marts, hvor der er brug for friske folk til klargøring mellem kl. 9.00-12.00 og til selve hovedtemaet, som er fra kl. 17.00 og frem.

Det flotte logo for Tartelet-Festivalen som er på den eksklusive T-shirt, som de frivillige får udleveret.

De vagter som ligger om aften er ved indgangen, hjælpe kokken med at anrette tarteletter, bære tarteletter ind, lidt opvask og andre små opgaver. Der er ikke opgaver, hvor man behøver at være stærk mand.
Tilmelding sker via Crewnet, hvor vi organiserer de frivillige hjælpere, både vedr. Tartelet-Festivalen og Veterantræffet, og der vi også kommunikerer med hjælperne.
Er du ikke tilmeldt Crewnet endnu, er det ikke for sent og heller ikke særligt svært.
Du åbner siden https://587722.crewnet.dk og udfylder de forskellige felter (husk at angive str. på den eksklusive T-shirt, som du får udleveret når du er frivillig) og kort tid efter modtager du en mail om at du er oprettet. Du kan dermed begynde at tage vagter og de første ledige vagter der er, er netop til Tartelet-Festivalen. Dit log-in kan også benyttes til Veterantræffet, når du får lyst til at tage vagter her.

Flittige hænder søges til Tartelet-Festivalen.

Da der allerede er en del der har købt billetter, vil vi være glade for se mange frivillige hjælpere, så vi snart kan få dannet os et overblik over disse.
Sidste år lykkedes det og det gør det selvfølgelig også i år.
Vi ses på Tartelet-Festivalen.