Kom med dit indtryk af Græsted Veterantræf

Vi har tidligere lagt et indlæg på vores hjemmeside, hvor vi fortæller lidt om hvad vi gør i forbindelse med dette års træf, som desværre er aflyst for publikum, men vi gør det lidt virtuelt i stedet for.
I ugens løb vil vi derfor lægge nogle opslag op på Facebook, hvor man kan indsende sine billeder/videoer, af tidligere oplevelser på Græsted Veterantræf. Vi har delt opslagene op i 4 kategorier:

1. Børnedyrskue
2. Veterankøretøjer
3. Militærhistorie/Reenactment
4. Stemning på Veterantræffet

 

I hver af disse kategorier vil vi have en lille konkurrence. Du lægger dit billede/video op fra et Græsted Veterantræf der er foregået i 2017 og frem til og med 2019. Læs mere under de enkelte indlæg der kommer. Der kan kun deltages i de indlæg der lægges op på Facebook.

 

Vi kvitterer med at vælge to billeder/videoer i hver kategori og uddeler Partoutfribilletter, gældende for alle tre dage i pinsen, (pt. med en værdi på kr. 200 stk.) til de i alt 8 bedste billeder/videoer. Hvis du vinder, skal du derfor huske at reservere pinsen næste år, så du kan deltage i Græsted Veterantræf 2021.

Vinderne får direkte besked efter pinse og konkurrencen er ikke tilknyttet andre end Græsted Veterantræf.

 

2 Comments on “Kom med dit indtryk af Græsted Veterantræf”

  1. Jeg har været til træffet i mange år. Men det bedste minde jeg fik var for 2 år siden. Da jeg vandt en tur rundt på pladsen i en vetaranbil. Det var et godt minde, som jeg ville ønske min far kunne have oplevet med mig.

    1. Hej Christina. Det lyder som om du havde en dejlig oplevelse, som du desværre ikke kunne dele med din far. Jeg kan fortælle dig at vi på Facebook i denne uge afholder en lille konkurrence som du kan deltage i og samtidigt måske være heldig. Der er 4 forskellige kategorier og de kommer lidt drypvis. Der er partoutbilletter, gældende alle dage, til næste års træf på spil. Følg os på Facebook og måske er du heldig. Se mere på https://www.facebook.com/DetOriginaleVeterantraef. God pinse til dig. Mvh. Bo

Comments are closed.