Græsted Veterantræf fejrer igen en 100 års jubilar

Danmarks nok kendeste videnskabsmand, Niels Bohr, en af atomkraftens fædre, fejres i år i anledning af 100 års jubilæet for hans modtagelse af Nobelprisen i fysik.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Wieth-Knudsen-observatoriet, som med deres planetsti, levende illustrerer afstanden indenfor solsystemet.

Bohr og Einstein i videnskabelig samtale.

Igen i år får vi glæden af at kunne gå fra planet til planet og samtidigt blive klogere på de enkelte planeter i vores verdensrum.
Men da det i år samtidigt er Niels Bohrs 100-års jubilæum for modtagelsen af Nobelprisen, vil der være ekstra information på det naturvidenskabelige område. Og det er vel heller ikke dårligt at lære lidt om universet omkring os og en af vores store naturvidenskabelige kæmper. Der kan skrives meget om Niels Bohr, men opfordringen skal være, at i selv kan få jeres egen Niels Bohr-historie på Veterantræffet, hos de helt rigtige folk.
Vil man selv opleve Wieth-Knudsen-observatoriet, kan det oplyses at det ligger i Tisvilde og har åbent for besøgende, så man selv kan se stjernehimlen i et af de bedre stjernekigger-områder i Danmark.
Du kan læse mere på deres egen Facebook-side:
https://www.facebook.com/wiethknudsenobservatoriet/

Linket åbner i et nyt vindue.