Nordsjællands Terrænbilklub, som holder til i Græsted, vil atter vise halsbrækkende kørsel på terrænbanen.
Nordsjællands Terrænbilklub, NTBK, består af en flok medlemmer som er helt vilde med 4*4 terrænkørsel. Ofte ser det ud til, at jo sværere, jo sjovere. Indtil videre er det normalt kun stoltheden der er blevet såret, når det ikke gik som man havde håbet.
4*4 kørsel består jo i at køre i et meget vanskeligt terræn for en bil. Det kan ikke anbefales at prøve det med den familiecontainer, man har stående i carporten.
Men for disse folk er det en sport og de trækker jævnligt barnlige sjæle, der selv ønsker at prøve det, til banen for at se dem udføre deres “stunts” på banen. Der er selvfølgelig mulighed for at komme helt tæt på bilerne men vær opmærksom på, at de nok ikke er helt nyvaskede.
Nedenfor kan du se en lille video, som de har lagt op på YouTube, fra deres helt egen bane i Græsted, som også er den som de bruger på Veterantræffet.