Du har stadig mulighed for at vise dig frem i en Græsted Veterantræf-trøje på Veterantræffet og deltage gratis i Skandinaviens største Veterantræf.
Græsted Veterantræf bygger, som mange andre foreninger, på en høj grad af frivillige, der lægger alt fra et par timer til mange timers arbejde i Veterantræffet.
Og til dette års Veterantræf stiller vi heller de store krav. Et par timers indsats, som er med til at gøre Veterantræffet til en festlig oplevelse for gæsterne, er alt hvad vi ønsker. Vil du gerne tage flere vagter, er du selvfølgelig også meget velkommen til dette.
Som frivillig er man sikret gratis adgang til Veterantræffet og der vil også være mulighed for at supplere med lidt mad og drikke.
Men vigtigst er, at man er med til gøre gæsternes oplevelse endnu bedre. Alle, hvad enten man samler skrald på pladsen, står i Kaffeteltet, ved en af indgangene til træffet, eller noget helt fjerde, er med til at sikre at Græsted Veterantræf bliver en rigtig god oplevelse for de mange familier, børn, unge og ældre, der kommer for at se på gamle køretøjer, Børnedyrskue, tivoliet eller noget andet.
Derfor kan du være med til at gøre en væsentlig forskel. Bare det at du tager en vagt på et par timer eller flere vagter, er med til at sikre et godt træf.
Og oven i købet kan du møde friske folk, som er rare at være sammen med, og som også er med til at gøre en forskel. er du ny på Veterantræffet, kan mange af dem være dig behjælpelig.
Du kan læse meget mere om hvilke områder, hvor du kan gøre en forskel, på denne side. https://wp.me/P9GOyB-1rQ