Lørdag kan du opleve Long John Jam, som vil køre rundt på træfpladsen og underholde med et komisk og poetisk gadeteater.
Her vil alverdens evergreens danne en musikalsk ramme om en forestilling, bygget op omkring en Long John. Og for dem som ikke ved det, er en Long John en budcykel af ældre dato.
Long John Jam består af pianist, sanger og cykelklokkenistinde, Lise Ellevang og trompetist, akrobat, stepdanser, sanger og situationskomiker, Kim René Rasmussen.
Der vil derfor være mulighed, for at få sig et godt grin, når man bevæger sig rundt på træfpladsen.
Lørdag d. 5. juni
kl. 13.30 – 17.30