Græsted Hillclimb 2022 – Vejspærring

I år køres der kun et løb, hvilket er Græsted Hillclimb, som også er en del af det danske mesterskab, under HMS.

 

Fra info om løbet som du kan hente længere nede.

Græsted Hillclimb køres, i samarbejde med det store Græsted Veterantræf, i pinsen – søndag d. 5. juni 2022, og er 2. afd. af Historisk Motor Sports (HMS) Hillclimb mesterskab.
Det vil i den forbindelse, være nødvendigt med en enkelt afspærring af Holtvej / Bygaden, mellem Græsted og Søborg. Strækningen vil være afspærret i tidsrummet 7:30 til 17:00. Under løbet, kan der i specielle tilfælde, være mulighed for at komme ud fra de beboelser, som ligger på ruten. Det skal dog være meget vigtigt, og skal først aftales med de officials, som er udstationeret på ruten.
Der skiltes i ugen op til dagen, med at vejen lukkes den 5. juni 2022, i tidsrummet 7:30 til 17:30.

Løbet starter kl. 10.00, med en samlet langsom kørsel, hele ruten igennem, hvor alle de flotte historiske vogne, bliver præsenteret.

Du kan læse mere i denne vedlagte PDF-fil.

 

Og da løbet køres uden for Træfpladsen, er det helt gratis at stå og se på de mange flotte biler, der kører turen.

Vel mødt til Græsted Hillclimb og til Græsted Veterantræf.