”Der var engang” sådan begynder alle eventyr. Om Græsted Veterantræf er et eventyr, det skal jeg ikke være den rette til at konkludere. Men pointen hos os, her elsker vi som frivillige at skabe oplevelser for andre. Det er en fortælling eller en god historie kan man vel godt sige. Vi er den levende formidling. Vi fortæller historien som og hvad der var engang. En fortælling som har sin slutning men også begyndelse, hvert år i Pinsen. Efter mange og lange forberedelser.
25. gang
2023 er året hvor vi for 25. gang holder Græsted Veterantræf og vi glæder os til nogle hyggelige oplevelsesrige dage. Vi skal ligne os selv og alligevel ikke. Hvert år har vi noget fornyelse så træffet bliver aldrig kedeligt. Hvilket betyder at vi kører helt efter køreplanen, ganske som vi plejer, gerne uden forsinkelser. Skulle vi alligevel være lidt forsinket, så indhenter vi tiden, ved at arbejde hurtigere. Lørdag den 27. maj kl. 10.00 slår vi ”dørene” op, kl. 12.00 kommer Gribskovs Borgmester Bent Hansen forbi Græsted Eventplads. Her vil han være en del af den officielle åbning. Dette sker alt i mens at vores udstillere er godt i gang med at skabe den levende kulturformidling på Pladsen.
Veterantoge og damp i lange baner
Nordsjællands veteranjernbane er en af vores stærke samarbejdspartnere. Igen i år byder vi velkommen til en tur ud i det blå, med de eventyrlige gamle togsæt. Her kan man læne sig godt tilbage og opleve tiden der var engang. Hvis disse togvogne kunne tale, ville vi blive så meget klogere på vores historie. Det være sig på tidligere passagerers historier eller togets historie. Det sidste ved vi dog en del om og er man i tvivl eller ønsker mere viden om disse prægtige gamle veterantoge, så er der frivillige mes i toget, der kan være behjælpelige med svar.
Togturene er med i entrébilletten, der skal til for at kunne komme på træf. Togtiderne kan findes i programmet.
Hvad byder Veterantræf 2023 ellers på?
Mekanik og nostalgi er omdrejningspunktet. Når vi snakker Græsted Veterantræf er det altid med en forventning om at det omhandler damp. Store dampmaskiner, produktive dampmaskiner, flotte dampmaskiner, dampmaskiner fra ind- og udland. Vi føler os lidt som i et eventyr og der kommer stadig flere dampmaskiner til.
Men hvorfor er disse maskiner så vigtige for os? I dette 25. jubilæumstræf-år husker vi tilbage på at Græsted Veterantræf i 1996 startede som en fejring af 100-års jubilæet for Gribskovbanens indvielse af forlængelsen fra Græsted til Gilleleje, dengang man kørte med damplokomotiver. Siden da har dampmaskiner altid været en fast bestanddel af Veterantræffet og vi har gennem alle årene været optagede af at fremvise disse prægtige maskiner og gennem tiden er der kommet nye til, som bl.a. er blevet restaureret til fordums storhed.
Wrestlere og Børnedyrskue
Vi hylder sporten som altid og i år byder vi vores gamle kendinge velkomne, til en lørdag fyldt med endnu mere røg og damp. Gardenpulling, med deres små kraftfulde maskiner, kommer forbi Græsted Eventplads hvilket vi er meget glade for. Søndag bliver vores gamle nostalgiske Musiktelt rammen for wrestling. Wrestling er en af de største forestillinger inden for teaterverdenen. Man bliver grebet af stemningen som publikum og bliver nemt en del af forestillingen, for wrestling er et totalteater, hvor alle i salen spiller en vigtig rolle med og for hinanden. Publikum opfordres til at heppe og tilsvine de forskellige wrestlingkarakterer.
Wrestlerne giver til gengæld publikum et storslået show af højtflyvende og hårdtslående muskuløse wrestlere, der kaster sig ud i voldsomme akrobatiske stunts og kampe alt imens, at publikum finder det afskyeligt eller glædeligt, når dommerne gør deres bedste i at dømme om deres wrestler er vindere eller tabere.
Man kan glæde sig til at blive berørt i følelsesregisteret, når man kommer til wrestling.
På Børnedyrskuet skal man holde øje med programmet, for ud over de trofaste almindelige dyr man havde til husbehov på gårdene i gamle dage, kommer der til at være masser af underholdning til hele familien.
Er dit barn interesseret i en hel weekend på træf kan man i dyrskuet melde sit barn til overnatning. Se mere på vores hjemmeside
Eller har dit barn et dyr som han/hun kunne tænke sig at vise frem, så er det også en mulighed.
Kaffeteltet har en overraskelse i skåneærmet
Vores Kaffetelt har knoklet med at finde de helt rigtige kager frem. I år skal en jubilæumskage frem i lyset og vi kan godt røbe allerede nu at den er lavet til lejligheden. Den lokale bager og konditor i Kvickly Helsinge har i året der er gået, fået til opgave at finde den helt rigtige kage, lavet på ingredienser, som der var engang. Vi er stolte over nu at kunne præsentere vores jubilæumskage. Er du ikke lige til den, så er der heldigvis andre at vælge imellem.
Intet træf uden vores gamle kending Dødsdromen. Danmarks eneste eksisterende, motorcirkus med en historie så lang at den kan fylde bøger. Kørere der ligeså kan fortælle om de mange oplevelser der blev en del af deres turneer i det danske land. Vovehalse af højeste kaliber.
Veterankøretøjer kommer forbi, fra ind og udland. Og vores tre bryggeri-biler er vendt tilbage til Græsted.
Lastbiler af alle størrelser. Pudset og gejlet så de stadig fortæller historien om deres tid og formåen på de endeløse veje.
Veterantraktorer som oser af historie, stationære motorer, entreprenørmaskiner og sidst men ikke mindst, hele vores reenactment, med krudt og kugler. Militær-historie over flere generationer.
Nostalgiske oplevelser
Der bliver masser, for vi er slet ikke færdige med vores program i skrivende stund.
Følg med ang. musik og andre oplevelser i vores Musiktelt, det er musik der passer til det der var engang. Hvis du ikke har prøvet endnu, skylder man sig selv en oplevelse, med hygge i det gamle telt med god musik. Er fødderne til det, er det ganske lovligt at tage sig en svingom.
Vi håber vi bliver mange og alle vil sprede rygtet om eventyret Græsted Veterantræf.
Kom gerne på besøg, tag bare familien, kollegaer, venner, naboen og andet godtfolk med, der er noget for alle i familien, fra oldebarn til Olde.
Det lokale foreningsliv
Hos os ser vi det lokale foreningsliv som gode samspilspartnere. Netværk på tværs er en meget vigtig faktor for at kunne skabe det vi skaber. Derfor tilbydes det lokale foreningsliv hvert år at komme på træf, for derved at være deltagende bidragsydere i deltagelse og afholdelse af Græsted Veterantræf. Vi skaber oplevelserne sammen og vi oplever at foreningslivet er bidragsydere i alle aldre, sammen står vi stærkere. Sammen kan vi hjælpe hinanden i andre sammenhæng.
Det lokale foreningsliv ser vi som det gode foreningsliv, vi skaber hvert år en ny fortælling om en dannelsesrejse med en eventyrlig afslutning nemlig Græsted Veterantræf i Pinsen. Foreningslivet tager ansvar og bakker op.
Du kan, som altid, følge med på vores hjemmeside veterantraef.dk, på vores Facebook-side og på Instagram. Du kan finde vej til vores Facebook og Instagram via veterantraef.dk.
Og hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev her vores hjemmeside, får du som den første det seneste nye. På Facebook-siden jan du både like og følge Os og derved også få del i vores nyheder på Facebook-siden. Og som det sidste kan du også følge vores Instagram.
Alle fotos fra tidligere Veterantræf.