I år er det 60 år siden at det første Beatles-album udkom. Der er en enestående mulighed for at opleve de gamle Beatles-hits på Græsted Veterantræf når Repeatles giver koncert på Veterantræffet.
60ernes største band
Næsten alle har hørt eller kender The Beatles. Og mange kan også synge med på de gamle hits fra den tid hvor musikken blev skabt på rigtige instrumenter.
Mange fantastiske melodier blev i sin tid skabt af The Beatles. Repeatles genskaber mange af disse fantastiske sange i en koncert med sine 5 musikere.
Repeatles har rodfæstet sig som Danmarks absolut bedste og mest alsidige Beatlesband og har, som det eneste band, spillet samtlige Beatlesalbums live på scenerne rundt omkring i Danmark og uden for landets grænser.
Stort repertoire
Repeatles spiller en række af mange af vores yndlingssange og præsenterer en koncert fra det allertidligste Beatles til det allerseneste meget komplicerede Beatles.
Du kan allerede nu glæde dig til Repeatles som har Danmarks to i særklasse bedste Beatlessangere i Peter Smith og Brian Jensen suppleret af superrutinerede Robert Mulder på bas, Karsten Mansa på trommer og Asger Ahn på keyboards.
Du kan opleve live koncerten på Græsted Veterantræf
Musikteltet
Søndag d. 28. maj kl. 21.00
Entrébilletten til Græsted Veterantræf giver både adgang til kørsel med veterantoget og også koncerterne og meget mere.
Og som opvarmning til denne koncert, har jeg, mens jeg skrev og forfattede dette lille skrift, hørt mange af de gamle hits fra Beatles store og flotte bagkatalog. Det kan klart anbefales.